TreTrinsRaketten


 

Lidt om konflikter

Når mennesker mødes, udveksles kontaktformer, impulser og interesser. Nogle gange er der tale om modsatrettede interesser – og muligheden for konflikter opstår. På den måde kan man sige, at konflikter ligger latent lige imellem os og potentielt kan de vokse eller eskalere hvornår det skal være. Konflikter er almindelige og fællesmenneskelige.

I mange tilfælde snakker eller arbejder vi os til rette, så konflikter undgås eller nedtrappes. Vi bøjer af, går på kompromis eller finder på andre løsninger, så forskellige interesser kan eksistere samtidig. Af og til sker det dog, at vi holder fast på det, vi betragter som vores ret. Her fornemmes energien at vokse og følelserne sættes i spil. Vi bevæger os op ad konflikttrappen og går måske ligefrem efter ”manden og ikke bolden”.

I skoler og institutioner har børn rige muligheder for at få udviklet og trænet deres sociale kompetencer – også når det gælder modsatrettede interesser og konflikter. Desværre mødes børnene ikke altid med den nødvendige anerkendelse og guidning, som kan danne fundamentet for, at de kan føle sig på sikker grund, selv i oprørte vande.

Nogle børn risikerer at drage sig uhensigtsmæssige erfaringer, som gør, at de sætter lighedstegn mellem konflikter og følelsen af skyld eller forkerthed. Måske har de fået skældud i situationer, hvor den voksne har set det som en nødvendighed at udpege et offer og en skyldig i konflikten. Det kan også være, at den voksne, som skulle have hjulpet dem, ikke evnede at skelne mellem person og handling – altså at et konfliktramt barn blev gjort til ét med sin uhensigtsmæssige adfærd.

 

TreTrinsRaketten – et alternativ

TreTrinsRaketten er et simpelt værktøj, som kan anvendes, når børn skal italesætte diverse problematikker og frustrationer overfor hinanden. Ved at anvende et simpelt værktøj eller en skabelon, mindskes risikoen for, at vi roder os ud i lange forklaringer, hvor det sjældent er til at finde hoved og hale.

TreTrinsRaketten, som uddybes nedenfor, er opbygget på følgende måde:

  • 1. Jeg oplever

  • 2. Jeg føler

  • 3. Jeg kunne godt tænke mig

Trin 1 – jeg oplever

Her støttes barnet i at sætte ord på sin egen oplevelse af en given situation/relation. Ofte skal børn hjælpes til at blive konkrete eller kortfattede, så de hurtigt indkredser den del af oplevelsen, som gør dem kede af det, frustrerede eller vrede.

Der ligger en vis mængde træning i at italesætte sin egen oplevelse og undgå at definere eller oversætte andre og deres intentioner. Her skal den voksne være særlig opmærksom, så barnet i denne del af TreTrinsRaketten ikke optrapper konflikten yderligere.

 

Idéen med at italesætte oplevelsen ud fra et ’jeg’-perspektiv er, at skabe en begyndende forståelse for, at vi hver især kan have individuelle oplevelser af samme situation. Samt at selve den individuelle oplevelse ikke kan tages fra barnet, selvom andre måtte synes noget andet.

 

Eksempler

Ida: ”Jeg oplevede, at jeg pludselig ikke måtte være med i legen…”

Victor: ”Jeg oplevede, at jeg slet ikke var med til at bestemme holdene i fodbold…”

Trin 2 – jeg føler

Næste skridt er, at barnet hjælpes til at sætte ord på den eller de følelsesmæssige reaktioner, det har i forbindelse med oplevelsen. Det er ofte nødvendigt, at den voksne hjælper barnet nærmere de egentlige følelser. Barnet kan f.eks. sige ”og det var ikke særligt rart”. Her kan det voksne stille en lille pallette af forslag, som f.eks. ”blev du sur, ked af det, vred eller trist?”. På den måde hjælpes barnet til at nærme sig den egentlige følelse.

 

Idéen med at italesætte følelsen er, at skabe en begyndende evne til empati eller indføling. Når vi viser os fra et følelsesmæssigt sted i os selv, er der større mulighed for, at modtageren også lytter fra et følelsesmæssigt sted i sig selv. På den måde er der skabt fundament for empati.

 

Eksempler

Ida: ”Jeg blev rigtig ked af det…”

Victor: ”Og det gjorde mig sur…”

Trin 3 – jeg kunne godt tænke mig

Her i rakettens sidste trin hjælpes barnet til at fortælle, hvad der kunne være hjælpsomt en anden gang. Barnet er så at sige med til at skabe løsningsmuligheder ved at sætte ord på ønsker for fremtiden. Den voksnes opgave her er ofte at hjælpe barnet til at have fokus på det barnet gerne vil have – fremfor fokus på det barnet ikke vil have. Barnet kan f.eks. være ved at sige: ”og jeg kunne tænke mig, at du holder op med…” Her kan den voksne støtte barnet med spørgsmålet: ”Hvad vil du have i stedet for?”

 

Idéen med at italesætte ønsker for fremtiden handler både om at skabe en begyndende oplevelse af ’mig selv som en del af løsningen’ for det enkelte barn. Det handler også om, at børn (og voksne) har en tilbøjelighed til at gå i forsvar eller at lukke af, hvis andre bliver ved med at italesætte fejl, mangler og uønsket adfærd. Derfor giver det mening at hjælpe barnet til at stille skarpt på, hvad det godt kunne tænke sig fra den anden – altså, at den anden part også indeholder ressourcer, som kunne være en del af løsningen fremover.

 

Eksempler

Ida: ”Jeg kunne godt tænke mig, at du giver mig plads til at være med…”

Victor: ”Jeg kunne godt tænke mig, at vi skiftes til at dele hold i fodbold…”

TreTrinsRaketten i praksis

TreTrinsRaketten kan trænes og indøves på klassemøder. Dette kan enten foregå med klassens egne lærere eller med hjælp fra skolens AKT-lærere. På sigt kan eleverne anvende raketter selvstændigt, når de er stødt på vanskelige situationer.

Det er vigtigt, at en TreTrinsRaket altid har én afsender og én modtager. Således skabes størst mulighed for kontakt. Samtidig mindskes risikoen for at forstærke et ’jeg-mod-de andre’ mønster.

Nogle gange arbejdes der med TreTrinsRaketter i klassen og andre gange kan det være hensigtsmæssigt, at skabe et rum, hvor det blot er de implicerede parter og den voksne. Dette kan være støttende og tillidsskabende for mange børn.